Hello world!

Så kom man sq på plads under nye gardiner.
Noget af det der var på nationen var community-spiriten, selvom den var blegnet noget til sidst, så det bliver lidt spændende om der kommer til at ske noget her.

Indrømmet – jeg gad ikke skrive ret meget på nationen i lang tid. Der var i øvrigt heller ingen, der læste, det jeg skrev.
Der gik vist kaffeklub i det, og indlæg, som ikke handlede om andre bloggere eller intriger og tøm lortespanden på gulvet, havde ikke store chancer. Her er der større forhold, og man skriver vist mest for sig selv.

Jeg overvejede at bruge et af mine domæner til et blogmiljø, men Tagkattens forsøg med et forum peger ikke i den retning.

Men det er alligevel vemodigt at EB lukker. De kunne egentlig bare have fortsat og uddelegeret et par brugere som mods. Det gør man alle andre steder. Men det var vist blevet en belastning snarere end et aktiv.

Ja suk!

Integtrerbare??

Nu er burmesiske flygtninge i høj kurs, da “de er mere integrerbare”.

Og her har jeg gået i alle de år og troet, at flygtninge ikke bare blev til indvandrere, og at det var indvandrere, der skulle integreres.

Og helt morsomt er det altså, at integration skal være det modtagende samfunds opgave.

Man kan trække en hest til truget!!!

Så skal vi vist snart se et billede af Prins Henrik

Og det skal være med tudse og hæk.

For han fylder næsten hele sendefladen.

Jeg har desværre ingen billeder af hverken prinsen eller tudsen, og heller ingen frøer der kan blive prinser, men jeg læser om en ganske usædvanlig racismesag i dag i ekstrabassens netavis. Bare sådan at ingen råber racist på Prinsens vegne.

En knægt udbreder sig i negative vendinger om muslimske ekstremister, og straffes med dagbøder.

Mon det så også vil være racisme at sige, at nazierne slog jøder ihjel. Eller at kommunismen kostede millioner livet. Eller at Mao var skyld i flere millioners død. Eller at totalitære principper stinker.

Sørme en underlig størrelse den racisme.

Mon ikke de værste racister er dem, der hele tiden råber racisme ved enhver lejlighed.

Kys frøen og prøv om du kan prinse dig. Ellers er der altid politik.

Blogpolitik. Kaffemik og polemik eller endda pulemik.

Av av nu blev jeg jo også racistisk.

Ekstrabladet og nyhedsformidling

Der er en fantastisk nyhed på netavisen.

Cyklist kørt ned af rocker på stoffer, står der i overskriften. Den har så udviklet sig fra den første mere nøgtern overskrift, men den råber godt nok højt, og vil en vinkel, så det gør noget.

Der er bare den lille detalje, at cyklisten kørte over for rødt.

Og så kan det være fuldstændig ligegyldigt, om føren af bilen er rocker eller narkoman. Eller for den sags skyld en kanin på stereoider.

Men ingen overskrift der siger: Idiot kører over for rødt, og er tæt på at miste livet på grund af dumhed.

Det havde været meget mere passende.

Noget om maskerader

Mummenschanz Mask – Click here for this week’s top video clips

Og ikke et ord om bloggen!

Bukket og bøjet

Dette billede er taget på en kirkegård i det Vestjyske.

Træet havde noget, der holdt mig fast, og jeg tog billeder af det fra mange vinkler, men den tanke, der lige havde strejfet, og undslap, inden den var fanget,  forblev i skyggerne.

Da jeg kiggede billederne igennem, gik det op for mig, hvad det var, der ringede ved dette træ.

Når naturen kan gøre dette ved et træ, hvad gør den så ikke ved mennesker, der bor ved siden af træet.

Hjem kære hjem

Se denne video. Den kan desværre ikke embeddes, så der skal klikkes på linket.

Del den og send links til de, du tror, vil have glæde af den.

Der er mulighed for undertekster.

Start filmen. Klik på CC-knappen.

Vælg sprog og klik på translate.

Og god fornøjelse.

Tankepoliti

Jeg ville have forsvoret, at jeg nogensinde ville begynde at blogge om bloggen og om at blogge, men det er lige hvad jeg har tænkt mig at gøre nu.

Bloggen er grebet af et uhelligt mix af Farenheight 451 og 1984. (Hører jeg nogen grynte Animals farm??)

Der slettes indlæg og brugere, hvis brøde består i at give plads til blogforviste, som skriver uhøvisk. Og der advares mod at give plads til udsmidte brugere og at opfordre til dialog.

Den eneste logiske konsekvens af dette idioti er at BLOGTEAM selv lukker for kommentarer fra ikke oprettede skribenter.

For når folk smides ud for at have kommentarer stående fra skribenter med skiftende nicks, så forlanges det implicit af bloggerene, at de skal kende alle, der skriver uden at have en bruger på bloggen, og kunne censurere kommentarer fra de uønskede, uden at nogen kan være sikre på hvem der skal censureres.

Ønsker man fra blogteam, at kommentarer fra bestemte skribenter skal slettes, så må det være blogteam selv, der sletter, for det er ganske enkelt umuligt at skulle håndhæve så uklare regler på sin blog og skelne den ene anonyme bruger fra den anden.

Det er helt enkelt ikke godt nok som moderationen håndteres.

Man har set sig blind på en lille detalje og smider groft sagt barnet ud med badevandet.

Se hvad der er tilbage af aktive bloggere. Et af de mest dynamiske sites med brugergenereret indhold er kørt i sænk af et håbløst management, der i høj grad viser, at man ikke forstår de helt basale præmisser for et site af netop denne art.

Det er ærgerligt og dumt.

Men vi kan ikke som brugere lege tankepoliti.

Living by proxy 2

Engang jeg kom hjem fra Østen, var der en af min brors bekendte, der serverede en perle.

Vi snakkede om at rejse og om mine oplevelser på en årelang rejse i en anden del af den verden, vi lever i, og han havde så nogle inputs om Indien.

Jeg spurgte, om han havde været der, og han svarede: Nej men han havde set det på TV.

Herfra min verden går.

Ja en ode til Danmark, men også i høj grad til fjernsynet, som danner grundlaget for forståelsesrammerne for virkeligheden for ret mange.

Under samtalen med fyren hos min bror prøvede jeg at vinkle forholdet omkring den forfordøjet oplevelse. Altså hvor nogen har udvalgt, hvad der skal være i billedet, og med kommentarer drejer vores tanker om det udvalgte i den ønskede retning.

Men han kunne ikke rumme tanken om, at hans tilgang til fænomenet “dokumentar” var naiv, og at TV ikke var en anvendelig kilde for oplevelse og opdagelse.

Det er som at se et billede af kagen i stedet for at spise den.

Noch ein mal

Engang først i 70′erne gik en gruppe med Milton Friedman og Margaret Thatcher i spidsen sammen i den såkaldte tænketank, der dengang gik under navnet Britisk institut for forskning i moderne konservatisme for at finde et ideologisk fodslaw for den borgerlig liberale politik, som havde det problem, at den ikke havde andet indhold end lidt arvegods fra Adam Smith og så i øvrigt at sige det modsatte af socialisterne.

Der fik man så lavet det ideologigrundlag som bl.a. monetærismen og globaliseringen af kapital vokser på.

Og huhej hvor det gik. Den nykonservative bølge skyllede over verden.

Liberalisterne jublede, og det lykkedes at bilde fattigrøvene ind, at de kunne blive rige, hvis bare de ville stemme på de rigtige.

Kapitalfonde kunne nu frit flytte penge hen over grænserne og bankerne tjente milliarder på at håndtere de penge der cirkulerede med stadigt øget tempo.

Der var et par fluktueringer, som primært berørte overmodige investorer, men skal der laves omelet…

Nu ser vi så konsekvensen af kapitalfesten.

Men der er ingen der placerer ansvaret der hvor det hører hjemme.

Vi giver bankerne skylden, og vi giver husejerne skylden, fordi de lånte i deres nyvundne friværdi, og købte firhjulere og samtalelokum.

Og ja de har da bestemt en del af skylden. Men det er primært en ideologisk svipser.

Forherligelsen af egoismen og idyllisering af retten til at berige sig på fællesskabets bekostning er sammen med en ide om en ubegrænset vækst og et marked uden reguleringer og en kapital uden skrupler de virkelig skyldige.

Og hvad gør regeringerne rundt om i verden?

De forærer flere penge til de skyldige, som tager mod dem med et grin og fortsætter festen.

Ingen ønsker at tale om, at dette er en kontant lussing til venstres ideologiske grundlag, og at de fortsætter uden eftertanke er ufatteligt.

Finanskrisen er for liberalismen og kapitalismen hvad murens fald var for sovjetkommunismen.

Men her fester vi bare videre. Skål!

PS: Titlen på indlægget lyder sådan, fordi jeg en gang tidligere har postet et indlæg om dette – blot i en noget kortere form.